top of page

Velkommen til Bonevoksfabrikken

Fabrikken er et moderne og nutidigt kursuscenter, hvor det er muligt at leje lokalerne til afholdelse af kurser, møder eller konferencer. Vi tilbyder tilkøb af forskellige kurser, foredrag, naturoplevelser og events i forbindelse med leje af lokalerne.

109629053_3142986415781825_1339347824907767875_n.jpg
Historie

Historie

Bonevoksfabrikken blev oprindeligt bygget i 1960'erne og havde sin storhedstid op til 1970'erne med afdelinger i Højer og København. Bonevoksfabrikken producerede Bonevoks til trægulve og med 20 ansatte, var det en stor arbejdsplads for Højer by. I 1980 lukkede fabrikken endegyldigt, da populariteten af vinylgulve og tæpper steg.

I 2014 blev fabrikken købt af Højer Design Efterskole, hvor Forstander Kirsten B. Hansen, efter 4 års arbejde, fik oprettet en ny Designhøjskole i den industrielle bygning. Den blev totalrenoveret med økonomisk støtte fra blandt andet Tønder Kommune, LAG, SE Vækstpulje og A.P.  Møller Fonden. Bygningen stod klar til at blive indviet med det første elevhold bestående af 27 kreative designstuderende d. 7. januar 2018.

 

Designhøjskolen fik lov til at eksisterede i et år, som en kombineret institution sammen med efterskolen, hvor højskolen havde fokus på moderne og nytænkende design. Skolen tilbød linjerne Podcast, Mode, Grafisk Design samt Spil og Animation, der var målrettet optag på designskolerne - både nationalt som internationalt. Højskolen blev nedlagt i 2019 med henblik på at re-designe koncept og indhold til en ny opstart på et senere tidspunkt.

I 2020 blev navnet Højer Designhøjskole ændret til Bonevoksfabrikken. Hvis du har lyst til at læse mere om kan du finde historien her og du kan se billeder fra renoveringen her

Designhøjskole Højer
Designhøjskole Højer

Designhøjskolen

Bonevoksfabrikken husede tidligere den kreative institution Designhøjskolen Højer. Kombineret med Højer Design Efterskole havde Forstander Kirsten B Hansen et ønske om at skabe en kombineret institution med fokus på Design med høj faglighed, og hvor den enkelte kunne afprøve sit kreative potentiale i et nutidigt, moderne og innovativt miljø, med fællesskab, dannelse og personlig udvikling som grundelementer.  

Designhøjskolen gav byen nyt liv og den bragte spændende og kreative folk til stedet. De studerende

fik muligheden for at dygtiggøre sig i designfaglige områder målrettet optag på designskolerne. De fik

også muligheden for at møde andre kreative folk og virksomheder med interesse for bæredygtig design

og udvikling, både nationalt og internationalt. 


Skolen fik et år sammen med nogle fantastiske og kreative unge mennesker, der nu er ude på deres egen rejse.


Vi beholder den gode historie, de gode erfaringer og

de gode minder på vores facebook og instagram.

Marsk Højer

Vadehavet og den frodige Marsk - er beliggende i det sydvestlige hjørne af Danmark, tæt på Vadehavet og den tyske grænse.  

Marsken og det flade, græsklædte landskab er skabt af tidevandet fra Vadehavet. Den frugtbare marsk har gennem generationer skabt livsgrundlaget for den lokale befolkning og for dyrelivet i Vadehavet.

I 1920 blev grænsen flyttet til den nuværende grænse og det har haft betydning for det danske og tyske grænse samarbejde gennem årene.

Højer er beliggende i Tøndermarsken og byen har en helt særlig historie at byde på, med flotte Marskgårde og små hyggelige gader, hvor mange kunstnere også har valgt at slå sig ned. 

 

Klik her for at læse mere om Vadehavet.

TØNDER MARSKEN

bottom of page